Elektrisk motor på longboard og skateboard?

Et elektrisk skateboard virker i mange sammenhæng på samme måde som et standard skateboard. Det har 4 hjul, et board og lader brugeren styre ved at lægge vægten på siderne. Forskellen er en elektrisk motor, der på et elektrisk longboard eller skateboard bringer fremdriften. Typisk er motoren styret af en fjernbetjening, der lader brugeren styre fart og bremse.

Betegnelsen elektrisk skateboard er ifølge flere en forkert betegnelse, da man typisk bruger et longboard som bræt. Alligevel er elektrisk skateboard den mest fremtrædende betegnelse for disse boards. Faktisk ser vi mange betegnelser, såsom eboard, aboard, personal transporter, electric skateboard / longboard, elektrisk skateboard / longboard og lign. Årsagen til dette bunder i at motorerne er meget ens, men selve brættet kan have mange forskellige variationer.

De fleste elektriske longboards opnår en fart mellem 20-40 km/t og få endnu hurtigere. Den nye udvikling i hastigheden og i lithium batterier der kan nå op til 20+km, gør produkterne til et relevant transportmiddel, istedet for blot en hobby.

Danskerne er ikke vant til at se et elektrisk longboard i trafikken endnu. Faktisk ikke engang almindelige skateboards og longboards har været normalt at se i trafikken i Danmark, alle slags boards har været ulovlige på cykelstier og offentlig vej. En ny lovgivning fra d. 1 Januar 2018 har imidlertidigt lavet om på dette, og det kan du læse meget mere om ved at klikke her.

 

 

Historien om motoriseret skateboard og longboard

Det første motoriserede skateboard, var egentlig baseret på benzin. Det blev kaldt Motoboard og kom på markedet tilbage i 1975 i USA. Motoboardet larmede og forurenede dog ekstremt meget og blev derfor ulovligt i nogle amerikanske stater.

Louie Finkle fra Seal Beach i Californien bliver ofte set som opfinderen af det moderne elektriske skateboard, da han i 1997 var ude med sit første trådløse elektriske skateboard. Han fik da også patent på boardet i 1999. Desværre for ham var boardet så dyrt, at de færreste havde råd til det. Først mange år senere begyndte elektriske motorer og batterier, der var kraftige nok til at kunne drive elektriske skateboards at blive lettere tilgængeligt for den prisbevidste forbruger.

De første motoriserede skateboards og longboards blev lavet med et bæltedrevet motorsystem, imens vi i nyere tid har set flere og flere boards blive lavet med hubmotorsystemet. I næste blogpost vil vi gennemgå forskellene imellen de 2 motor systemer og hvorfor at vi anbefaler hub motors.